Jeg sku' ha' vidst, du var et sviiiin!

Vi taler altså her om én af de sygdomme, som naboen får.

Ja, ikke engang naboen på DIN vej, men naboen ovre i England. Eller nede i Spanien. Eller i Mexico eller andre steder, hvor svine-influenzaen har hærget. Men en mand i lille Løjt Kirkeby udenfor Åbenrå for sgu da ikke svine-influenza?

Jo, det gør han faktisk. Men han overlever også!

Det er godt nok én af hårdest omgange influenza, som jeg hidtil har oplevet - men tag det alligevel ganske roligt, man dør ikke af det!

I hvert fald ikke, hvis man ellers til daglig er sund og rask og ikke er i risikogruppen.

Jeg har sandsynligvis fået smitten i lufthavnen i Heraklion på Kreta - hvordan aner jeg ikke, men der skal jo også kun et diskret nys fra en sidemand i flyet til en evt. smitte...

I dag (august 09) gider de ikke engang tage prøver hos folk som mig længere. Vagtlægen ku' blot konstatere, at det lignede umiskendeligt Influenza A (som ved Gud da også lyder mere tillokkende end svine-influenza!).

Hjem under dynerne - og efter små tre-fire dage forsvinder feberen igen. Matheden i kroppen og den manglende appetit tager dog lidt længere tid at slå...

Der er mange myter forbundet med sygdommen - og vi journalister har sandt at sige ikke gjort det bedre!

Sundhedsstyrelsen har skrevet en del om det på deres hjemmeside - jeg har kopiereret nogle af deres svar her:

Hvad er symptomerne på Influenza A (H1N1)?
Symptomerne er de samme som ved traditionel influenza – det vil sige pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme.

Hvad skal du gøre, hvis du oplever symptomer?
Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere, end du ellers ville gøre, når du får influenza – typisk blive hjemme. Du skal kun kontakte lægen, hvis:

Dine influenzasymptomer pludselig bliver værre

Du har en sygdom, der gør influenza til en mere alvorlig sygdom, end det ellers ville være. Det gælder personer med nedsat lungefunktion, astma, hjerte-karsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar.

Du - siden du blev syg - har været i nær kontakt med personer, der har en sygdom, der gør influenza til en mere alvorlig sygdom, end det ellers ville være.

Du er gravid eller har børn under 2 år.

Hvem er i særlig risiko ved influenza?
Du skal være særligt opmærksom på influenza, hvis du har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar. I så fald skal du kontakte din læge, hvis du selv eller én i din husstand får influenza.

Gravide, der får influenzasymptomer, og forældre til børn under to år med influenzasymptomer, bør også kontakte lægen.

Museforsøg - kan gravide føde børn med hjerneskade?
Der er i pressen refereret til videnskabelige forsøg med mus. Man har udsat gravide mus, der var halvvejs i graviditeten (2. trimester) for et museinfluenzavirus og efterfølgende set hjerneskader hos musefostrene. Det er meget usikkert om disse resultater kan overføres på mennesker, og man skal ikke overfortolke dem. Forsøgene drejer sig om influenzavirus generelt og har ikke noget med den aktuelle epidemi med det ny A(H1N1)-virus blandt mennesker at gøre. Der er foreløbig ikke holdepunkter for, at influenzavirus giver børn hjerneskade.

Er gravide i særlig risiko for alvorlig influenza?
Langt de fleste kvinder, der får influenza i graviditeten, gennemfører den uden problemer. Gravide har ikke større risiko end andre for at blive smittet af den ny influenza AH1N1, men hvis de først smittes har de lidt større risiko for komplikationer som lungebetændelse og vejrtrækningsbesvær. Det er særligt i 2. og 3. trimester, at der kan være øget risiko for komplikationer, der i alvorlige tilfælde kan føre til abort og for tidlig fødsel.

Hvad kan den gravide gøre?
Generelt bør gravide undgå virusinfektioner gennem hele graviditeten. Det gælder alle former for virus og ikke kun influenzavirus.

De gravide skal sørge for en god hygiejne, det vil sige, at de skal være omhyggelige med håndvask og undgå at opsøge syge. Hvis en gravid får influenzasymptomer, skal hun ringe til lægen.

Hvem skal i forebyggende behandling?
Det antivirale middel Tamiflu kan bruges til at forebygge influenza. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog ikke forebyggende Tamiflu-behandling af de fleste danskere.

De eneste, der bliver sat i forebyggende behandling, er personer, der er eller har været i nær kontakt med smittede, og som har særlige sygdomme, der gør influenza mere farligt, end det ellers ville være. (Læs hvilke sygdomme, der kan gøre influenza alvorligt ovenfor).

Det er vigtigt, at praktiserende læger og vagtlæger ikke ukritisk udskriver recepter til privatpersoner men følger de faglige anbefalinger.

Hvordan undgår du smitte?
Influenza smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus kan også sætte sig og overføre smitte fra overflader som dørhåndtag eller lignende. Hvis du vil undgå at blive smittet og undgå at smitte andre, skal du derfor:

Undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge.

Bliv hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg.

Undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet dit ærme eller et en-gangs-lommetørklæde.

Vask ofte dine hænder med sæbe – især, hvis du hoster og nyser. Det nedsætter risikoen for, at du smitter andre og at du selv bliver smittet.

Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.

Er det sikkert at rejse til udlandet?
Sundhedsstyrelsen fraråder ikke rejser – heller ikke til USA, Mexico eller andre lande med smittespredning. Vi opfordrer generelt rejsende til at holde sig orienteret om situationen i det land, de rejser til, og følge råd fra de lokale myndigheder og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Se yderligere rejseinformation på Udenrigsministeriets hjemmeside

Er der grund til at være bekymret?
Hos langt de fleste mennesker giver Influenza A (H1N1) milde symptomer, der er overstået efter få dage. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor ikke, at befolkningen i Danmark generelt har grund til bekymring.

Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut overvåger situationen og er i tæt kontakt til WHO og de andre europæiske landes sundhedsmyndigheder.

Hvad betyder det, hvilken "fase" vi er i?
WHO har defineret seks faser i udviklingen af en pandemisk influenza i verden. I fase 1 og 2 er der ingen nye influenzatyper. I fase 3 bliver enkelte mennesker smittet med et nyt virus. I fase 4 og 5 er vi i en såkaldt præpandemisk fase – dvs. en situation, hvor et nyt virus smitter fra menneske til menneske men endnu ikke en pandemi. I fase 6 er der udbrudt en influenzapandemi.

Kan Influenza A (H1N1) behandles?
Influenza A(H1N1) kan behandles med antivirale midler, som Tamiflu. Der har vist sig tilfælde af det nye virus, som er resistent overfor Tamiflu, men i langt de fleste tilfælde er Tamiflu effektivt.

Komplikationer og følgesygdomme af Influenza A (H1N1) bliver behandlet med antibiotika.

Kan man blive vaccineret mod Influenza A (H1N1)?
Det er endnu ikke muligt at blive vaccineret mod Influenza A (H1N1) i Danmark. Sundhedsstyrelsen forventer, at de første vil kunne blive vaccineret cirka 1. november.

Beskytter den almindelige influenzavaccine mod Influenza A(H1N1)?
Nej, det er ikke sandsynligt, at vaccinen mod den "almindelige" sæsoninfluenza virker mod den nye influenza A(H1N1).

Hjælper det at bære maske?
Som almindelig borger i Danmark er der ingen grund til at bære maske. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger og andet sundhedspersonale, der har direkte kontakt med patienter, der er under udredning for Influenza A(H1N1), bruger maske og andet beskyttelsesudstyr.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af masker for andre. Det vil sige, at der for andre personalegrupper i sundhedsvæsenet eller den almindelige befolkning ikke er grund til at bære maske eller andet beskyttelsesudstyr.

Hvorfor er den aktuelle situation alvorlig?
Den nuværende influenza-virus er ikke set før, og da smitten spreder sig fra menneske til menneske, er der grund til at være opmærksom og følge sygdommen nøje.

Skal man lade være med at spise svinekød?
Nej - man kan ikke få den nye influenza ved at spise svinekød.

Hvorfor hedder det nye virus Influenza A (H1N1)?
WHO har besluttet at kalde den nye influenzatype for Influenza A(H1N1). Navnet er mere korrekt end svineinfluenza, da navnet svineinfluenza kan få folk til at tro, at sygdommen først og fremmest findes hos grise, ligesom fugleinfluenza findes hos fugle.

Influenza A(H1N1) er en sygdom hos mennesker, og man kan ikke få den ved at spise svinekød eller ved kontakt med grise.