Så sgu' da også.... FACEBOOK!
Hold da helt op, hvor har jeg
forsøgt at undgå det her længe. Og med længe mener jeg ikke
dage, uger eller måneder.
Jeg mener år!!!
Facebook - alene navnet facebook.
En ansigtsbog! Jamen helt ærligt, hvad skal jeg dog der?
Jeg har selvfølgelig aldrig sagt
sådan noget højt. Det ville jo svare til, at man i 1950'erne tog
afstand fra TV, fordi det alligevel bare var et skørt påfund, der
ikke havde en jordisk chance for at holde nyhedens interesse ud!
Eller som Groucho Marx sagde: Jeg
finder TV meget lærerigt. Hver gang nogen tænder for apparatet, går
jeg ind i et andet værelse og læser en bog!
Måske nok sjovt sagt, men i dag ved vi jo alle,
at der er visse kampe, der er tabt for forhånd. Kampe, man bare ikke
kan vinde. Én af dem er kampen
mod Facebook. Efterhånden er vi
jo det land i verden, hvor flest personer er på facebook
-sammenlignet med antal indbyggere.
Og da også DR - af dem alle! - lige pludseligt så stort på faren ved
at blive forbundet med diverse reklame-bannere og smed stort set
alle udsendelser ud på facebook...
... tja, så var mine dage som modstander af facebook talte!
Nu er jeg så på - og må dagligt kæmpe mig igennem
nye vendinger som at blive prikket (hvad er det i øvrigt for noget
åndsvagt noget. Det betyder jo ikke en skid!), at skrive på væggen,
at blive notifikeret, at blive spilanmodet, at oplyse
yndlings-idrætsform (av, den var værre!).
For ikke at tale om at blive opfordret til at være venner med folk,
som jeg aldrig i mit liv har hørt om eller kender eksistensens af.
Det er i sandhed en helt ny verden, der har åbnet
sig. Og egentlig burde der
ganske automatisk følge en ekstra time med i hvert døgn, når
man tilmelder sig facebook. Som en slags velkomst-bonus.
For det er virkelig en tidsrøver af rang, som man med nemhed kan
bruge en time på hver eneste dag. En time, som jo egentlig tages fra
noget andet...
|