Så sgu' da også.... FACEBOOK!

Hold da helt op, hvor har jeg forsøgt at undgå det her længe. Og med længe mener jeg ikke dage, uger eller måneder.

Jeg mener år!!!

Facebook - alene navnet facebook. En ansigtsbog! Jamen helt ærligt, hvad skal jeg dog der?

Jeg har selvfølgelig aldrig sagt sådan noget højt. Det ville jo svare til, at man i 1950'erne tog afstand fra TV, fordi det alligevel bare var et skørt påfund, der ikke havde en jordisk chance for at holde nyhedens interesse ud!

Eller som Groucho Marx sagde: Jeg finder TV meget lærerigt. Hver gang nogen tænder for apparatet, går jeg ind i et andet værelse og læser en bog!

Måske nok sjovt sagt, men i dag ved vi jo alle, at der er visse kampe, der er tabt for forhånd. Kampe, man bare ikke kan vinde.

Én af dem er kampen mod Facebook.

Efterhånden er vi jo det land i verden, hvor flest personer er på facebook -sammenlignet med antal indbyggere.

Og da også DR - af dem alle! - lige pludseligt så stort på faren ved at blive forbundet med diverse reklame-bannere og smed stort set alle udsendelser ud på facebook...

... tja, så var mine dage som modstander af facebook talte!

Nu er jeg så på - og må dagligt kæmpe mig igennem nye vendinger som at blive prikket (hvad er det i øvrigt for noget åndsvagt noget. Det betyder jo ikke en skid!), at skrive på væggen, at blive notifikeret, at blive spilanmodet, at oplyse yndlings-idrætsform (av, den var værre!).

For ikke at tale om at blive opfordret til at være venner med folk, som jeg aldrig i mit liv har hørt om eller kender eksistensens af.

Det er i sandhed en helt ny verden, der har åbnet sig.

Og egentlig burde der ganske automatisk følge en ekstra time med i  hvert døgn, når man tilmelder sig facebook. Som en slags velkomst-bonus.

For det er virkelig en tidsrøver af rang, som man med nemhed kan bruge en time på hver eneste dag. En time, som jo egentlig tages fra noget andet...