Så skal haven gødes!

Forår - alene navnet. Herligt!

Foråret er en af de fire årstider. På den nordlige halvkugle ligger foråret fra omkring 21. marts til 21. juni.

I dansk sammenhæng er det almindeligt at betragte foråret som månederne marts, april og maj.

Der er ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 °C og gennemsnitstemperaturen er stigende (ca. 25. marts til ca. 19. juni).

I det tidlige forår er jorden stadig kold, selvom der kan være lune dage. Solen varmer kun langsomt jorden op, men du kan hjælpe den på vej med et par simple tiltag, som Haveselskabet anbefaler:

Læg plastik ud
Ved at læge klar plastik ud over køkkenhaven får du en simpel solfanger. Det hjælper med at hæve temperaturen de få grader, som betyder, at du kan så urter og sætte kartofler lidt tidligere end ellers. Læg plastikken ud samtidig med, at du sætter kartofler til spiring 1. marts, så er jorden klar til at modtage kartoflerne først i april.

Plastik i lange ruller kan købes i byggemarkeder

Tilførsel af kvælstof i foråret giver planterne en hurtig start og dermed en længere periode, hvor de kan optage næring og vokse. Der er dog enkelte undtagelser:

Her kan spares
Jordbær gødes først med kvælstof efter plukketiden, da de ellers får for mange blade.
Ældre træer og buske på god jord klarer sig udmærket uden tilførsel af gødning.
Bælgplanter – Guldregn, gyvel, ærter, bønner m.fl. klarer selv kvælstofforsyningen ved hjælp af kvælstofdannende knoldbakterier på rødderne. De skal derfor ikke tilføres kvælstof.

De kræver ekstra
Nogle planter har en lang vækstsæson, og har derfor brug for ekstra tilskud af kvælstof senere på sommeren. I køkkenhaven er det især porre, kål og selleri. I prydhaven er det de sene stauder, roser og sommerblomsterne. Giv lidt men tit.

Græsplænen gødes efter behov
Græsplænen kan gødes efter temperament. Der bør ikke gødes med for store mængder ad gangen. En velgødet græsplæne vil bedre kunne klare sig mod ukrudt og mos, men kræver til gengæld ekstra vanding og hyppigere klipning. Hvis væksten går i stå pga. vandmangel skal plænen ikke gødes.

Udbringning af gødning
Kunstgødninger er let opløselige og kan give svidninger, hvis de opløses på bladene. Derfor er det sikrest at udstrø gødning enten når planterne er helt tørre eller i vedvarende regn. Husdyrgødning og anden organisk gødning frigives langsomt og er vigtige for jordens mikroorganismer. Det giver jorden en bedre struktur.

Mængder
I en køkkenhave vil man oftest tilføre 4-500 gram kvælstof (N) ad gangen pr 100 m². Til græsplænen bringes normalt højst 300 gram ud af gangen. Gødningens indhold af de forskellige stoffer er opgivet på posen i procent af vægten. NPK 12-5-14 indeholder 12% N (kvælstof), 5% P (fosfor) og 14 % K (kalium). 

Gødning til køkkenhaven
De fleste køkkenurter kan bruge omkring 12-1500 gram N i løbet af en vækstsæson. Hvis der bruges kompost eller husdyrgødning nedsættes mængden af kunstgødning tilsvarende. Kortvarige kulturer bruger mindre, langvarige 50-100 % mere. Overgødskning giver større risiko for sygdomme og skadedyr.

Gødning til prydhaven
I prydhaven bruges meget mindre gødning end i køkkenhaven. Hvis der ikke fjernes noget fra haven (blade, græsafklip m.v.) er der i princippet heller ikke behov for gødskning.