gert eilrich

  Forside  
  DR-Syd  
  Husbyggeri  
  Grækenland  
  USA  
  USA 2  
  Solvang - i lyd  
  Galleri  
  Haven  
  Kontakt  
  Arkiv  
  Webblog  
 
  Vejret i 2012
Øv - efterår igen!
Klamme russere!
Ryg - og tab 3 millioner kroner!!
Min store bagdel!
Facebook - så skete det!
Åh nej-nytårsforsæt!
Julen koster!
Skål!!!
Hva' taler du om?
Så blev det koldt!
En FED jul!
Ribe - ikke Esbjerg!
Svine-influenza!
Hurtige penge?
Aktier & øl
Husker du 70'erne?
Udsolgte varer
Sommerrejser
Dårlige julegaver
Hvorfor webblog?
Sommertid, øv!
Du søde jul
Mørk vinter
Gødningstid
Farlige lande
 
  Links  

 

 

Desværre - varen er udsolgt!

Jamen, helt ærligt - er det ikke en sætning, som du har hørt før? 

Og så kommer man endda kun små 11 minutter efter, at butikken er åben, og bliver alligevel mødt med sætningen "Desværre, varen er udsolgt".

Det kan jo da for fanden ikke passe, tænker man, men ligemeget hjælper det. Ekspedienten er ikke til at hugge eller stikke i. 

Sådanne oplevelser har jeg haft ofte - sidste gang med A-Z (dansk supermarkeds udgave af Bilka, blot uden fødevarer).

Hvor jeg normalt trækker på skulderne og inderst inde lover mig selv højt og helligt ALDRIG at komme i butikken mere, reagerede jeg en smule anderledes denne gang. Jeg skrev simpelthen et brev til informationschefen i Dansk Supermarked om en fortælling fra det virkelig liv - oplevet mandag den 14. april 2008 i Varehuset A-Z i Sønderborg.

 
Vi er en familie på fire, der havde nærlæst jeres tilbudavis nøje, og mandag lige over middag spændte traileren efter Opel'en, for at tilbagelægge de 42 kilometer fra Løjt Kirkeby ved Åbenrå til A-Z i Sønderborg.
 
En trailer er en både tung og dyr-i-benzin fornøjelse at spænde efter bilen, men vi skulle til A-Z for at gøre forholdsvis store indkøb.
 
I Jeres tilbudsavis lokkede i nemlig med 1.80 meter høje kugleklippede italienske træer til 499 kroner stykket (tilbudsavis denne uge side 50) - og den slags fylder jo en del.
 
I plantehaven kunne jeg ikke få øje på træerne, så jeg spurgte én af haveekspedienterne, hvor de stod?
 
- Dem har vi ikke flere af, lød et noget lakonisk svar.
- Jamen, I har kun haft åbent i tre timer, og der stod ikke noget om "begrænset vare", indvendte jeg.
- Jamen, vi har slet ikke fået nogle, og jeg ved heller ikke, om vi i det hele taget får dem, men prøv igen i næste uge, svarede ekspedienten og hastede væk - inden jeg kunne nå at sige:
- 2 x 42 km. med en trailer er altså langt at køre igen i næste uge på så spinkelt et grundlag.
 
Øv - og jeg skulle endda have to af dem.
 
Men skidt, bedre held næste gang, tænkte jeg og gik sammen med min datter ind i kontorafdelingen, hvor vi til hende skulle købe en papirspand, skriveunderlag m.m. i en samlet pakke (Tilbudsavis denne uge side 63 ).
 
Der var intet at se!
 
Fik nok engang fat i en ekspedient, der kunne fortælle, at A-Z ingen papirkurve havde modtaget, men at de muligvis kom på onsdag, hvis cointaineren kunne komme frem.
 
- Prøv igen der, svarede hun og hastede væk - inden jeg kunne nå at sige:
- 2 x 42 km. er altså langt at køre igen på onsdag på så spinkelt et grundlag!
 
Videre til tilbudsvare nummer tre, som jeg havde planer om at købe:
 
Neopren Waders (tilbudsavis denne uge side 30).
 
Lede, lede, lede - nej, desværre: A-Z havde dem ikke i mit nummer!
 
Konklusion: Ud af tre mulige tilbudsvarer, som jeg var meget interesseret i at købe, havde A-Z: 0, nul, absolut ingen!
 
Det er vel egentlig ikke helt godt nok, er det....
 
MVH
Gert Eilrich
Åbenrå
 
NB
Lidt trøst for Jer kunne være, at jeg havde én vare mere, som jeg var kørt til Sønderborg efter at købe: En barstol til 399 kroner i tilbudsavisen fra Silvan.
Men den havde været udgået fra lageret den sidste måneds tid....--

Efterskrift:
For god ordens skyld skal det nævnes, at både informationschefen i Dansk Supermarked og Varehuschefen i A-Z Sønderborg begge reagerede på mit brev og undskyldte mange gange.
Ikke at det gav mig varerne, men alligevel....

 

Solvang
Solvang - Danmark i USA!
Måske højbed i haven i år?
Bliver det mon til et hus!
Yes - Nørretoft 17 i dag!
Foredrag!
Galleri
Lidt fotos fra 28 radio-år!
Græske feriesteder & tips
USA
USA - why I Love Her!