70'erne i fløjlsbukser & spejderhagl til 1
øre!
Den 25. juni 2008 er for manges
vedkommende en lidt sørgelig dag i Vilslev & omegn - for på
netop denne dato lukkede og slukkede Kongeådal Skole efter 266 år!
Politikerne i den nye Esbjerg Kommune kunne ikke finde penge til
skolens fortsatte drift, og det man af og til kunne ønske sig som
barn - når nu lektierne ikke var alt for godt lavet - bare
skolen dog lukkede, tja, det er virkelighed nu!
Jeg gik på skolen fra 1973-80 - som
regel var vi altid 10 elever i klassen - alt afhængig
af tilflyttere og fraflyttere. Men dem var der nu ikke så mange
af. otte ud af 10 af os var samtidig de yngste i en børnefolk,
så vi havde lært kompromiets kunst!
Vi kom langvejs fra - yderpunkterne
var Jedsted Mark og Vilslev Bjerg - i daglig tale: æ Bjerg!
Selvom afstanden jo altid virker længere,
når man er et barn, så VAR der alligevel langt fra Bjerget til
Kongeådal skole - men det ku' gøres på en halv time. Det værste
- og mest forblæste stykke - var fra gården og indtil gadelyset
ved Trekroner, dog som regel altid med medvind.
På hjemturen var der stiv modvind!
Jeg kan tælle på to hænder, de antale gange, jeg er blevet KØRT
til skole i bil. Det passede ikke rigtigt sammen med malketiderne.
Og så hårdt ku' det vel heller ikke være at cykle 4 km. Hver
vej! Og lærerene sagde også altid, at Bjerg-børnene altid var
friske og klar til at lære noget efter den lange cykeltur.
Det ku' ens forældre leve højt på!
Jeg fulgtes som regel altid med Birte, så gik turen lidt nemmere.
Var man heldig, ku' man også få lov til at hænge på slæb, når
Bror-Post afleverede breve på knallert.
Da jeg begyndte på skolen, var vi et
halvt år tidligere trådt ind i EF.
- No kommer æ bønder til peng´,
mente min far - men en omgang leukose gjorde os nu ikke ligefrem
EF-forgyldte. Så måtte man en tur omkring havnen i Esbjerg for
at tjene ekstra penge som lossearbejder. Det var før krise- og størreordningernes
tid!
Det med EF i et fremmed land langt væk,
ku' nu også være ligemeget for os i 1. klasse. Sommerferien -
hvis der var nogen - gik højest til Legoland, Hjerl Hede eller
Billingland i Vejen. Eller besøg hos fætre og kusiner - HELT ude
i Ribe!
I 1973 blev 1 og 2 øren også
afskaffet i DK - men jeg kan stadigvæk huske min nabokammerat
Verny cykle hele vejen ind til Brugsen for at købe et spejderhagl
for den 1-øre, han havde fundet på vejen derhjemme. Det var før
Disney-shows tid og slik ad libitum.
I 1973 havde vi også et
folketingsvalg den 4. december, og så blev undervisningspligten
udvidet fra 7 til 9 år.
- Så kloge, de skal bliwe, som én af
Vilslevs gamle bønder udtrykte det!
I skolen havde vi også sang i den
lille grå "arvessølv" - men i radioen spillede de Kim
Larsen, der netop havde udgivet sin første solo-LP "værsgo".
Han sang bla. om Christianshavn Kanal
og blaffersangen - det var altså en anelse meget køvenhavnerri
over det.
- Og hvorfor skal han da altid åbne
munden så møj, beklagede min mor sig.
men på samme LP var også "Det
er i dag et vejr et solskinsvejr" - og så var Lune Larsen
taget til nåde igen.
Årene gik, men grundstammen i klassen
var hele tiden den samme. Nye fag kom til, Klassens Time var et
stort hit, men også nye lærere kom til. Én af dem - en ung
nyuddannet kvindelig lærer - introducerede en hjemmelavet
postkasse, hvori eleverne kunne skrive ideer eller komme med ris
og ros!
- Hvorfor vil hun ha' ris, hjemme hos
wos får vi kun kartofler, kan jeg huske én fra min storebrors
klasse sige!
I husgerning indprentede Fru Clausen
os altid, at vi skulle huske at vaske de øverste tallerkner
af, inden vi brugte dem - der ku' nemlig være muselort på. Jo,
skolen var ikke ligefrem ny, men den emmede alligevel af en god
atmosfære og et sted, hvor vi følte os hjemme.
Mange af os, i hvert fald!
På utrolig kort tid gik der syv år,
og vi fik lært, at krige ikke kun hørte fortiden til.
Sovjetunionen invaderede Afghanistan, Iran slogedes med Irak og i
Danmark sprang Dansk Sojakagefabrik i luften på islands Brygge -
pyha, godt det var i København, vi ville da nødig undvære
Jensen på Foderstoffen her i byen!
Jeg kørte regninger ud for ham én
gang om måneden og fik en femmer for det. Og til jul ku' man købe
juletræer hos ham - altid de stive rødgran, der dryssede inden
2. juledag, men Nordmans-granerne var for dyre!
Sport gik vi egentlig ikke ret meget
op i - vi spillede lidt håndbold i frikvartererne, men så heller
ikke mere. Og at fodboldspilleren Ronaldinho og
tennisstjernen Venus Williams blev født det år, vi sagde farvel
til Kongeådal Skole, ville alligevel ikke have betydet noget.
Meget værre var det, at Dirch
Passer døde samme år, men han drak vist også, mente min far.
Det gjorde man højest til juletræsfest og høstfest i
forsamlingshuset. Så var det altid så sjovt at skulle til
bageren i Gredstedbro for at hente rundstykker til Æ Bjerg næste
morgen, for man kendte alle biler i Vilslev og ku' så se, hvem
der var blevet for fuld og have ladet måtte bilen stå!
Hvor vi tidligere gik i søskendes
udtjente tøj og fik en elastik mellem knappen og knaphullet, hvis
bukserne strammede, ja så begyndte en spirende mode-dille af røre
på sig i 1980.
Folk begyndte lige pludselig at gå rundt i tøj med specielle mærker
på, og på Shu-Bi-Duas lp nr. 7 sang de, at det var "en
lille og krokket-dille".
- Hvem døwlen vil give manne hunne
kroner for den slags, mente min far.
- I hvert fald ikke her i Vilslev!
Næh, så var Shu-Bi-duas udgave af
Midsommersangen meget bedre.
Den gamle var efterhånden så svær
at synge, at når vi havde sankt hans bål ved Æ Fyldgraw, så måtte
vi opgi!
Shu-Bi-Duas udgave var fræk og
moderne - og pirkede samtidig ved de gamle traditioner og vaner.
Jo-jo, der var nytænkning på vej,
samfundet var ved at ændre sig. Og Vilslev med!
... og nu: 28 år senere, har Vilslev
forandret sig nok engang: Kongeådal skole er ikke mere!
Men værdierne er der endnu.
Og det bliver de nok ved med...
|
