gert eilrich

  Forside  
  DR-Syd  
  Husbyggeri  
  Grækenland  
  USA  
  USA 2  
  Solvang i lyd  
  Galleri  
  Haven  
  Kontakt  
  Arkiv  
  Webblog  
  Links  

 

Et par udvalgte fotos fra 16 år som studievært på Radio Syd


Foto: Jan Sternkopf

Det gælder om at være ordentlig forberedt, når en travl statsminister skal interviewes.
Lars Løkke havde dog alt andet end "statsmands-nykker", men var et yderst behageligt og venligt bekendtskab.
Læg forresten mærke til maleriet bagerst i studiet - det stammer fra mine bedsteforældres hjem i Vilslev ved Ribe.
Købt under en maleriudstilling i det lokale forsamlingshus tilbage i 50'erne, uden tvivl malet af en fidus-kunstner - og mindre værd end rammen!
Alligevel er der noget uforklarligt afslappende og poetisk i sådan et sofa-maleri - så det bliver hængende...

Mick Øgendahl & Rasmus Heide i studiet

Rasmus Heide (også gammel Ribe-dreng!) er instruktøren bag de tre danske folkekomedier "Blå Mænd", "Julefrokosten" og "Alle for én" var den 1. februar 2011 i studiet for at fortælle om netop Alle For èn.
Yderst til venstre skuespiller og stand-up'er Mick Øgendahl.
Herlige, jordnære gutter begge to!

Omar Marzouk var på besøg i P4 Hjemad en råkold oktoberdag i 2010 - men fik straks varmet studiet op med sin behagelige væremåde!

Omar turnerede på det tidspunkt med stand-up stykket "Omskåret" - uden tvivl med tydelige hentydninger til hans egen baggrund som muslim...



Foto: Ole Andersen

Det er ikke alle interviews, der er lige kedelige at lave.
Her er jeg på besøg i øvelokalet ved det herlige pigtråds-orkester THE TOMMYGUNS i Højer.
Det blev en rigtig sjov aften...


Foto: Peter Halkjær

Radio Syd holder - som alle andre virksomheder - seminarer i ny og næ. Vi har både været på Christianslyst i Sydslesvig, Sandbjerg ved Sønderborg, Gram Slot, Tønder, Nørre Hostrup, Toftlund Musik & Teaterhøjskole - og her Sønderskov Slot ved Brørup.
Thomas Rudbech, Morten Mørch og jeg er ved at tilberede aftensmaden...


Foto: Peter Halkjær

... men det smagte nu langt bedre, når kokken Preben Madsen lavede den!


Foto: Peter Halkjær

Den 6. april 2010 fejrede vi Radio Syds 50 års jubilæum.
Vi sendte direkte fra vores store fødselsdagsreception hele eftermiddagen. Stationschef Anette Johnsen tager sig blot et hvil her - klaveret rører hun ikke!


Foto: Peter Halkjær

Inger Bach har været ansat på Radio Syd igennem rigtig mange år.
I dag er hun én af de øverste chefer i Danmarks Radio - men har heldigvis et hjerte, der stadigvæk banker for Radio Syds ve og vel.
Under receptionen er jeg her i færd med at interviewe hende om de gode gamle dage, hvor telefax og skrivemaskiner var en del af hverdagen.



Foto: Peter Halkjær

Inger kunne huske mange anekdoter fra radioens foreløbig 50 år..

.
Foto: Peter Halkjær

... men Hanne Risgaard og Frode Munksgaard ku' lige så mange!


Foto: Tommy Stenger

"Kampen om hovedstaden" kaldte de gæve ripensere fodboldkampen mellem Ribe Boldklub og Brøndby den 18. maj 2010 i Ribe.

Klaus Sandfeldt fra RBK var idemanden bag kampen - som Ribe iøvrigt tabte 9-1.
Klaus mente samtidig, at det måtte være en god mulighed for at lave noget direkte radio, hvis Radio Syd kom til Ribe og sendte live fra kampen.

Som sagt - så gjort! Vi sendte live fra den gamle domkirke by hele eftermiddagen med masser af indslag om fodbold, Tulipanfest, Riamuf, seværdigheder, politik og musik.


Foto: Tommy Stenger

Esbjergs borgmester - og dermed også Ribe! - skulle holde åbningstalen inden kampen begyndte.


Foto: Tommy Stenger

Trods gode råd gik det ikke - Ribe måtte se sig slået af de gul-blå fra "den forkerte" vestegn!





Livet som ansat på Radio Syd er herligt.
Stadigvæk.
Siden 1994...

Solvang
Solvang - Danmark i USA!
Måske højbed i haven i år?
Bliver det mon til et hus!
Yes - Nørretoft 17 i dag!
Foredrag!
Galleri
Lidt fotos fra 28 radio-år!
Græske feriesteder & tips
USA
USA - why I Love Her!