Solvang
- Du sku' ha' været her i sidste uge. Da
kredsede to ørne rundt over os i flere dage!
Ordene kommer fra Andreos, illegal hispanic immigrant, nu ansat hos
vinbonden Peter Work lidt uden for Solvang.
Jeg gøs lidt ved tanken om de to ørne med et vingefang på mere end
to meter, for grunden til at Andreos fortæller det er, at fire - for
mig at se - STORE kalkunhøge flyver hen over os i vinmarkerne, hvor
vinstok efter vinstok afløser hinanden.
Øh... glemte jeg helt at skrive, at jeg er tilbage i USA, tilbage i
Californien, tilbage i mit elskede Solvang, som jeg efterhånden er
begyndt at føle mig alt for godt hjemme i?
Solvang fylder 100 år i år (2011), så jeg er i byen for bl.a. at
lave interviews med danskere, der skal sendes på P4 i løbet af
efteråret. Vinbonden Peter Work er en af dem - og egentlig ikke en
typisk én af slagsen!
Peter er it-mand, profitsøgende forretningmand med mere næse for
pinotnoir end penge - men et møde i New York ændrede det hele. Mødet
skulle finde sted den 9. september 2001 - i worldtrade center!
Om aftenen den 8. september blev mødet aflyst med kort varsel - til
Peters store fortrydelse. Nu var han fløjet hele vejen til N.Y. fra
L.A. - og så aflyste de mødet!
Næste morgen var World Trade Center væk...
Peter rejste tilbage til Los Angeles og sagde som det første til
konen - Nu skal mit liv bruges på andet end at tjene penge!
Kort efter var hans vinfarm udenfor Solvang en realitet - og kører
nu på 10. år med stor succes.
Peter er som sagt kun én ud af 8 danskere, som jeg interviewer
herovre. De fleste er selvstændige, har egen frisør salon,
brugskunstbutik, restauranter, chokoladefabrik, etc. Og så er der
lige Paul Hanberg, men han "fylder" simpelthen så meget, at ham må I
vente med at høre mere om til næste gang.
Jeg kan dog lige oplyse, at Hanberg er 85 år, men mener det kunne
være en rigtig god ide, at få mig til at slå mig ned i Solvang med
familien.
- Vi har brug for nye danskere som dig her i Solvang. Jeg can
set you up, trust me, sagde Hanberg over en kold Carlsberg
(selvfølgelig) på hans terrasse i dag, i øvrigt hugget ind i Santa
Ynes bjergsiden med et fantastisk panoramaudsigt over Solvang. Lige
fra den oprindelige "The Mission", hvor de første danskere slog sig
ned, til kopien af Rundetårn, som Hanberg selv har bygget - og som i
dag er et pizzeria!
- I'll can set you up overhere, trust me, siger Hanberg
igen og skåler over mod mig.
... mere om ham senere!
Livet er herligt i Solvang - faktisk er vores største problem, at vi
ikke kan nå at gå til alle de barbecue-fester, som vi inviteres med
til hos de danskere, vi møder. I morgen skal vi af sted til én af de
helt store ved Arron Petersen, én af byens unge spidser.
Ungerne skal have badebukser med. Og god tid, som han siger...
I går inviterede Knud (fra Kolding - hvilket han aldrig glemmer!
Hver gang han åbner sin Ipod er det med vejrudsigten fra Kolding som
baggrund!) os på intet mindre end "den bedste God damn steak in the
west".
- Bare tag din car og follow me. Så er vi der snart, sagde Knud,
satte sig ind i sin 2. bil ud af 5 mulige og kørte mod sydøst.
- Nu er det forhåbentlig ikke alt for langt, indskød
Birgitte?
- No no, bare follow me, vi er der snart, svarede Knud!
48 miles senere var vi der.
48 miles - det svarer sgu til at få lyst til at helt bestemt steak
på en restaurant i Esbjerg. Når man bor i Åbenrå!
Men afstande betyder jo ikke noget herovre, så vi fik faktisk en
uforglemmelig oplevelse på Harrys Beaf & Plaza i Santa Barbara.
En restaurant med 70 år på bagen - og stort set intet ændret! Måske
lige bortset fra prisen, men alt det med penge tog Knud sig diskret
af.
På væggene hang der hundredvis af billeder af gæster - lige fra de
første fattige bønder i begyndelsen af 40'erne til diverse
præsidenter lige siden!
Familien er selvfølgelig med igen i år. Vi var så dumme at forsøge
at spare lidt penge på flybilletten ved at rejse ud af København.
Stor fejltagelse!
Samme dag blev København ramt kASKADER af vand - og stort ALT, der
kunne gå galt for DSB, gik galt!
Vi kom dog ud i lufthavnen i tide og nåede Air Canada flyet til
Toronto og derefter videre til Los Angeles.
Vi begyndte nedflyvníngen over L.A. i samme minut fyrværkeriet brød
løs over byen i anledning af den 4. Juli. Et smukt syn!
Det samme er vores bil! Jeg KAN ikke lade være med at skrive om den.
Sidste år havde vi en firehjulstrækker, en Ford Edge. I går kunne vi
vælge en klasse større til samme beløb, så vi har en kæmpe
sølvmetallic GMC Envoy firehjulstrækker. Jeg skal nærmest kravle op
i den...
Den sluger benzin som en alkoholiker slikker den første morgenbajer
i sig - og jeg elsker den for det!
Herovre giver vi cirka det samme for en gallon benzin, som vi giver
derhjemme for en liter, så det går nok. Vi skal også "kun" køre
cirka 4000 km, så det må godt koste lidt.
Til gengæld sidder jeg som en konge på tronen - og føler mig trods
mine kun 175 cm som en kæmpe på 3 meter! Jeg ku' sove i den bil...
Indtil nu har vi kun været i L.A. og Solvang - iøvrigt baldrende
lige ind i en hedebølge, som har varet snart 2 uger nu. Omkring
33-35 grader om dagen og sol, sol og atter sol.
De snakker meget om, at vejret har været helt tosset de sidste par
år med alt for megen regn på for kort tid, med hårde vintre, varme
vintre, kolde somre, varme somre, etc. Lyder det ikke bekendt?
Ikke mere for nu. Selvom mørket er faldet på, larmer chikaderne
stadigvæk.Og så er der en anden tudende dyrelyd langt, langt væk,
som jeg ikke rigtig kan tyde.
ElseMarie (fra Sønderborg, nu bosat på 24. år i Solvang) sagde i
dag, at der er blevet set en mouintan-lion i bjergene i vinters.
Er det mon den, jeg kan høre i det fjerne...
|