USA - Why I Love Her!

Kære Venner!

Dagens spørgsmål:
Hvor mange mennesker går tur i Los Angeles udenfor de gængse seværdighedsområde - bare for sjov skyld?

Svar: absolut ingen!

Jeg fandt ud af det, da jeg afleverede vores bil på udlejningskontoret og valgte at GÅ tilbage til Hotel Hilton (Birgittes ide, ikke min! Hun vil så gerne prøve at bo på Hilton, så det gør vi nu. Over-venligt personale, men små senge, små badeværelser, små gratis faciliteter, til gengæld store priser på alt andet!)

Anyway - som den absolut eneste fodgænger på West Centery Boulevard kom der pludselig en kastevind, der fik fat i en hvid plastikpose, som den i ryk blæste højere og højere op i himlen lige foran mig. Det så helt graciøst ud, som posen der fik luft under sig og kom op over alt og alle - men lige pludselig var vinden væk og posen dalede hurtigt og kedeligt ned på jorden igen.

Det minder mig om, at vores ferie er ved at være slut!



Fire uger proppet med den ene fantastiske oplevelse efter den anden, men også fire uger med alt for mange burgere. Jeg får virkelig kvalme ved at tænke på en dobbelt McBacon. Og endnu mere ved at tænke på MacDonalds slatne pomfritter. Vi har spist ALT for meget fastfood på denne tur, men det er bare så nemt, mættende og billigt. Og så er der restauranterne overalt. 
In-and-out, Wendy's, BurgerKing, Pizza Hut, Kentucky Fried Chicken, Dennys, Carls Jr, Panda House, Locco Pollo, China Express, Jack in the Box - you name it!

Jeg er vild med de kinesiske. To hovedretter med ris/nudler & grøntsager = 6 dollars. 
Og fælles for alle de nævnte steder er, at du har gratis genopfyldning af sodavand. I det uendelige...

Vi køber altid en lille sodavand - man kan jo bare selv genopfylde alt det, man lyster, Alligevel ser man mange amerikanere med xl-bægre.
Hvorfor betale for en stor, spurgte jeg en gæst en dag, når du nu kan fylde alt det du vil i det lille bæger?

Så behøver jeg ikke gå derop så mange gange, var det logiske amerikanske svar :-)

Der er dog et sted i USA, hvor du intet får udover det, du har betalt for.

Disneyland!

Disneyland, åh-ja, åh-ja!

Af alle de steder vi skulle besøge i USA, var Disneyland min allerstørste...

... frygt!

Jeg havde forventet flotte shows og vildt sjove forlystelser - men jeg frygtede også timelange køer ved de meste populære ture, alt for mange gæster, uhyggeligt dyre priser på drikkelse og mad, en ulidelig lang gåen rundt til alle attraktioner & køresyge af de mest vilde af turene.

Jeg fik alle forventninger indfriet!

Og dermed kunne jeg stoppe her, for Disneyland var absolut KUN et stort ønske fra ungernes side. Og efter både at være blevet slæbt gennem Death Valley, Yosemite og Grand Canyon var det vel okay, hvis de også fik et ønske opfyldt.

Men Disneyland trækker virkelig tænder ud. Jeg må prøve at glemme alt det knap så rosenrøde og så fokusere på, at vi prøvede nogle af de bedste og sjoveste forlystelser, som jeg nogensinde har set og prøvet. Og at vi så teaterforestillingen om Aladdin, som var noget nær genialt udført - og så ellers prøve at glemme alle strabadserne, der følger med sådan to park-dage.

Alle I, der har prøvet det - I ved, hvad jeg taler om...

Nå, Hilton-dagene er også ved at rinde ud, det samme er min tid her i USA.

Sidste dag brugte vi på en tur til Venice Beach - nok L.A’s mest berømte strand. Bystyret giver årligt tilladelse til mere end 100 optagelser af både film og reklamer i området - og ikke så sært, for Venice Beach er stedet for folk, der gerne vil ses!



På strandpromenaden er der tætpakket af turister, men også gøglere, gadekunstnere, muskelmænd, bøsser med g-streng, basketball spillere, artister, pushere, dansere - og en alt for stor del af Los Angeles´ 15.000 hjemløse, hvoraf mange af dem er psykisk syge og pludselig dukker frem af bunken af indsamlet pap og affald, mens de skriger op.

Da vi allerede havde afleveret bil (Gud, hvor vi savner den!) tog vi bussen ud til stranden - og fik måske samtidig en bedre forståelse for, hvorfor amerikanerne elsker deres biler!
Vi skulle skifte én gang underveje, turen var på sølle 7 miles - og kan kun beskrives med et ord, der er 100 procents dækkende = kaotisk!

Hvis du lige vil have en hurtig top 10 over de særeste/sjoveste/underligste ting herovre fra, så må det være:

TRAFIK
Seks-sporede motorveje er faktisk ok. Amerikanerne kører fantastisk pænt, holder meget gerne tilbage for én. Men de overhaler på livet løs - både inden- og udenom. Vi er kun blevet dyttet af én gang på 3638 km. Garanteret af en turist. Vel fransk, tsk, tsk!

MORAL
Den anden dag var der stor opstandelse på Fox morgen-tv over et tøjfirma til teenagere, der nu også lancerer en tøjserie til vordende unge mødre. USA er det i-land i hele verden, der har fleste teenager-graviditeter. Og så går de amok over et firma, der erkender det!

PRISER
20 dollars for et sæt Levis cowboy-bukser. 3 dollars for en turist t-shirt, 3 dollars for en happy meal hos McDonalds, 3 dollars for en gallon benzin. Med en dollarkurs omkring de seks kroner kommer du altså langt for pengene i USA.
Til gengæld er nogle rengøringspiger nede på 3-4 dollars i timen, så det hele hænger vel sammen et eller andet sted...

MERE MORAL
På tankstationer kan alle købe DVD' er med diverse voldeligt indhold, men da Emil og jeg en aften var på en Shell station i San Fransisco for at købe nogle sodavand og en øl (til mig), blev vi stoppet ved udgangen, fordi Emil (ved en fejl) var kommet til at bære plastikposen med øllet i. Det må børn ikke i USA, det er ganske enkelt ulovligt. Ekspeditricen putter også omgående dåse-bajeren i en brun papirspose, ligeså snart du har betalt den.

SPROGET
Glem alt om britisk skole-engelsk. De taler helt anderledes herovre. Faktisk er de ofte meget svære at forstå. Ikke de hvide eller sorte amerikanere, men at tyde en kinesers eller latinos engelsk, kan være noget af et puslespil.
Generelt set er Californien (og Los Angeles i særdeleshed!) meget mere latino-agtig end cowboy-agtig. Stort set alle gadenavne er spanske, alle offentlige beskeder foregår på spansk og engelsk, i 9 uf af 10 forretninger taler de ansatte spansk indbyrdes. 
Generelt set: Når du er i L.A, ku' du ligeså godt være i en amerikaner-venlig mexicansk by - end omvendt.

STØRSTE OPLEVELSE
Der er mange, men Death Valley og Yosemite hører til toppen.

BEDSTE HOTEL
Hilton kan altså et eller andet - og så er deres morgenmadsbuffet det bedste, jeg nogensinde har prøvet.

VÆRSTE HOTEL
Hotellet Maswik Lodge i Grand Canyon var nærmest en fornærmelse til 100 dollars per nat. Gammelt og faldefærdigt - og tilmed møgbeskidt.

STØRSTE OVERRASKELSE
Solvang. Jeg havde intet forventet mig af dette sted, men blev fuldstændig solgt til byens charme og venlige befolkning.
(En anden ting der også overraskede var de forskellige vejrforhold indenfor samme by. I Los Angeles er aftener i Hollywood området temmelig kølige, og dejligt varme i Anaheim - 30 minutter derfra.
Og kører du ud af L.A og ud i Valley-områderne er både dage og nætter meget, meget varme. Og der er blot 1-2 timer mellem de to steder.)

STØRSTE SAVN
Det vanvittigt smukke og meget afvekslende landskab. Og min herlige Ford Edge 3,7. Det bliver hårdt at komme tilbage til Corollaen...



Mon ikke det var dét, jeg tror det! Forude venter et lille døgn på farten.
Tak for denne gang, tak fordi du gad læse med - og fortsat god sommer
Gert

... forresten: Vinden kom tilbage igen og fik fat i plastikposen, inden jeg nåede frem til Hilton. 
Nok engang blev den båret højt op i luften. Så langt op, at den ku' se udover eget territorier, måske endda så langt op, at den fik set en helt ny del af verden.

Livet er sgu da egentlig lidt af et eventyr... 


You ask me why I love her? Well, give me time, and I’ll explain…
Have you seen a Kansas sunset or an Arizona rain?
Have you drifted on a bayou down Louisiana way?
Have you watched the cold fog drifting over San Francisco Bay?

From Alaska’s gold to the Everglades…from the Rio Grande to Maine…
My heart cries out… my pulse runs fast at the might of her domain.
You ask me why I love her?… I’ve a million reasons why.
My beautiful America… beneath Gods’ wide, wide sky.