Grækenland - Rhodos
 

Første gang vi besøgte Rhodos var i 1997, hvor vi rejste til hovedbyen med det hedengangne Larsen Rejser.

Hotellet lå midt i byen, var gammel og slidt - og guiden brillerede ved at bruge køreturen i bussen fra lufthavnen og ind til byen på at fortælle om Larsens Rejser vanvittig sjove pub-crawling.

Problemet var blot, at cirka 80 procent af alle gæster i bussen var børnefamilier, hvor pub-crawling nok var det allersidste, de havde forstillet sig at bruge deres ferie på.

Heldigvis er Larsens Rejser væk i dag, men Rhodos består endnu. Og selv om Rosen-øen vel er Grækenlands vugge med hensyn til turisme, er Rhodos en sand perle af oplevelser og gode strande.

Rosen-øen bærer præg af at være det første rigtige chartersted i Grækenland - altså slidt. Men det gælder mest selve hovedbyen Rhodos, hvor strandene også er meget forblæste.

Tag i stedet sydpå til Lindos området. Selve Lindos er dyr og ulidelig varm at bo i, men yderst charmerende med de hvidkalkede huse og snævre små gader, hvor kun en æsel kan bruges som transportmiddel.

Seks kilometer syd for Rhodos ligger min absolutte favorit blandt græske feriesteder - Pefkos! 

En smuk, stille og fredelig græsk landsby med nøjagtig tilpas udbud af restauranter og butikker. Stranden er smal, men vandet meget varmt og med et væld af småfisk og enkelte koraller.

Prøv den hyggelige taverne Alexandras Bar (der ikke virker speciel græsk, men nærmere lidt dansk cafeteria-agtig).

Men tag ikke fejl af cafeteriaet-looket - de laver afsindig gode pita gryos med masser af salat, tzatsiki og kød.

Du finder Alexandras på den eneste asfalterede vej ned til stranden.

Er du mere til oplevelser og ikke så meget daseri ved pool eller strand, skal du leje en bil og få set øen.

De fleste kører strækningen fra Rhodos by og og til Lindos og tænker: Sikke dog en voldsom trafik og turistet landskab. Og det er også ganske rigtigt, men så snart du kører væk fra hovedvejen dukker det “rigtige” Grækenland frem. 

Syd for Afandou ved Kolimbia ligger Eptá Pigés, De Syv Kilder. Et smukt skovbevokset område med rindende kilder, som forsyner appelsinlundene med vand. 

Prøv den næsten 200 meter lange tur i en knap mandshøj tunnel, hugget gennem et bjerg og total bælgravende mørk. Det eneste du kan mærke, er den klaustrofobisk snævre gang, hvor du går i koldt rindende vand fra bjergene til anklerne.

Tæt derpå findes også vandreområdet Agios Nectarios, som har sit navn fra områdets fine kirke. 

3 kilometer nord for Afandou ligger Ladiko Bay, også kendt som Anthony Quinn-bugten, hvor dele af filmen “Navarones Kanoner” blev optaget.

Kom i god tid, for stranden er lille og solvognene er hurtigt udlejet. Jeg har endnu aldrig oplevet blæst i Anthony Quinn bugten, så det er et fint sted med små børn. 

Der er en del fisk i vandet - og holder du af gamle film som eksempelvis Navarones Kanoner skal du besøge restauranten ovennfor stranden. Her kan du finde gamle fotos fra filmens optagelser.

Efter et par timer i solen, kan du fortsætte ind mod landsbyen Psinthos, som har et skønt torv med hyggelige taverner. Et ideelt sted for et frokoststop! Her er man også tæt på den berømte Sommerfugledal. 

Okay, indrømmet - ’gu er den da overturistet, men kun i begyndelsen!

Hvis du orker at tage turen helt op til toppen (hvorfra man ender ved en lille kirke med en flot udsigt), er det alle de mange trin værd,

Jo længere du går op i dalen, jo flere sommerfugle ser du. Eller rettelig: natsværmere, for det er denne type insekter, der er tale om.

Desværre finder mange åndsvage turister på at klappe i hænderne for at få de stakkels dyr til at lette. Specielt sidste gang så vi en dum italiener, der hængte i én af de fredede træer og forsøgte at få alle insekterne til at lette. Blot for at hans dumme ko af en kæreste kunne tage et billede af ham imens.

Italienere er gennemgående ret trælse på diverse feriesteder....

På Rhodos produceres meget honning. I Pastida, ikke så langt fra Rhodos by ligger bimuseet, hvor man kan se hvordan honningen bliver til. Man kan kigge ind i bistaderne og se en honningslynge. Det er meget lærerigt for børn, og så kan man købe et par spiselige souvenirs med herfra: honning, vokslys, pollen, propolis og royal jelly. Der er også glas-bikuber med tusindvis af levende bier i. 


Du må heller ikke snyde dig selv for saltvandsakvariet i Rhodos by. Aller yderst på nordspidsen, derude hvor Ægæerhavet brager sammen med Middelhavet. Akvariet er Grækenlands største og har 40 bassiner med fisk og havskildpadder. Rigtig flot, specielt selve akvariet, der ligger i kælderniveau i en kunstig drypstenshule.

Er du til storslående naturoplevelser skal du besøge Profeten Elias´ Bjerg. Italienerne regerede på øerne frem til Anden Verdenskrig, og i 1920’erne byggede de to hoteller oppe på bjerget i luksuriøs alpestil. De to hoteller, Elefos og Elefina, står der endnu, men er tomme og forfaldne. Man kan sagtens ane fortidens storhed, når man kommer ind i den grandiose lobby, hvorfra der er udsigt over skovene, bjergene og den lysende blå vestkyst langt, langt nede. Og selv om støvet ligger tykt, står her stadig enkelte møbler tilbage, som vidner om elegance og mondænt liv blandt den italienske overklasse i 20´erne. 
Lidt længere henne ad vejen kan man kravle op ad en stentrappe, så kommer man til en stor jagthytte, der har tilhørt Kong Konstantin og Prinsesse Anne Marie. 

Skal øens skønne strande udforskes, kan du køre mod Heraki, syd for Afandou. 500 m før Heraki drejes der fra mod Golden Beach - en fantastisk strand med det fineste sand. De flotte sandstrande ved Faliraki og Tsambika er også inden for rækkevidde, men de er temmelig overfyldte.

Og specielt Faliraki er fyldt med unge mennesker med hormonerne siddende uden på tøjet. Og lyst til party-party døgnets 24 timer.

Faliraki lokker også med et slangemuseum. I 1995 var det flot - i 2006 sad der tre-fire forkølede slanger tilbage i et glasbur og kedede sig bravt.

Nu må jeg ikke glemme vestkysten, for det er trods alt her, de fleste danske charterturister bor.

På Rhodos vestkyst er ferielivet mere roligt og afslappende end i Faliraki. Og har du problemer, hvis temperaturen overstiger de 30 grader SKAL du absolut vælge at bo på vestkysten. På grund af den milde vestenvind, som hele tiden blæser, er klimaet nemlig mere behageligt her, selv i de hedeste sommermåneder. 

Til gengæld savner jeg fornemmelsen af en ”rigtig” græsk sommeraften på vestkysten. En bluse kan af og til være nødvendig - og der jeg sgu ikke vant til!

Ved stranden er er bølgerne meget høje og det bliver meget hurtigt dybt, så for børn er det bedre at bade i hotellets pool. 

I byerne er der mange taverner og restauranter. Ønsker du et større udbud, kan du vælge at tage bus eller taxa til Rhodos by, det tager ca. 10 minutter og prisen er et sted mellem 5 og 7 euro (2006 priser).

Men der er absolut ingen grund til at tage ind til Rhodos by blot for at spise. Min bedste mussaka nogensinde i Grækenland fik jeg på Restaurant Steakhouse i Ialyssos. 5.90 euro - og den mættede indtil næste middag!