Grækenland - Kreta
Med lille Emil på Kreta!
Mine forældre rystede på hovedet, da de satte os af foran
Billund Lufthavn. Og min mor holdt en tåre tilbage, da hun knugede
Emil og sagde: hvor kan de gøre det mod dig, lille ven...
Næh, mine forældre, der i dag tilhører den ældre generation i
Danmark, rejste ikke så meget med os, som vi gør med vore børn i
dag. En tur i Legoland eller måske endda helt til Hjerl Hede var
langt væk, så det er vel egentlig forståeligt nok, at det virkede
direkte uansvarligt i deres øjne, at vi nu rejste til Kreta. Men
deres barnebarn Emil. Som kun var otte måneder!
- Det er altså synd for ham, prøvede min far sig frem ved
indcheckningen, men uden virkning. Mine forældre kørte hjem igen
og vi fløj afsted til Kreta. Med Emil.
Og heldigvis blev hans bedsteforældres skræk scenarier gjort
godt og grundigt til skamme, for 14 dage på charterrejse med en
otte måneder gammel dreng blev virkelig en god og dejlig
ferieoplevelse. Anderledes, bevares, men dog både afslappet,
hyggelig og tæt på at være "rigtig græsk".
Allerede i flyet oplevede vi den fordel, det kan give, at
bestille sin rejse i god tid. Vi kom nemlig til at sidde på første
række, hvor der foruden rigelig med benplads også er mulighed for
at hænge en stof-køje op til barnet. Stewardesserne sørgede for
det hele – inklusiv hele to poser lego-klodser til Emil,
"fordi hans øjne var så store og blå" Vi
fløj om eftermiddagen, og selvfølgelig skete der alt for meget
ombord på flyet til at Emil ville sove, men han hvilede sig dog
lidt i sin køje. Med en pose legoklodser i hver hånd.
Turen gennem paskontrollen og med
transferbussen til hotellet var kun et ekstra krydderi til hans i
forvejen spændende dag, så da klokken var 22.30, kunne vi lægge
en godt og grundig træt Emil i seng i en barneseng, lejet på
hotellet til 250 kroner for 14 dage i 1999-priser.
Nu var vi så heldige at undgå den
ulidelig varme ørkenvind fra Sahara, men selvom temperaturen ofte
sneg sig op over 30 grader i skyggen, oplevede vi ikke, at Emil
døjede med varmen. Men han svedte en del, så en ble, et par shorts
og en løs t-shirt var hans daglige påklædning.
Før Emil kom til (og forandrede vor verden 100 procent), har vi
rejst meget i det græske. Med rygsæk, forstås. Aldrig det samme
sted mere end et par dage af gangen, og med ret til at spise musaka
og drikke sig opstemt i retsina når som helst. Sådan var det ikke
helt mere.
Emil vågnede på vanlig tid – hvilket vil sige tidligt. Men
også det havde sine fordele: en græsk turistø som Kreta er
faktisk vidunderlig smuk tidligt om morgenen. Hvor alle turisterne
sover endnu. Og hvad angår den
græske siesta, så skulle man næsten tro, at Emil havde opfundet
den! Så mens lille-manden lå i sin klapvogn og boblede, fik far og
mor tid til en tur i poolen – sammen – og en brunende lur på
solsengen.
Hjemmefra havde vi talt om, at vi nok ikke fik så meget kulør i
år, da meget af tiden ville gå med at holde Emil beskæftiget
under parasollen, men sådan kom det faktisk ikke til at gå. Godt
nok var Emil smurt ind i faktor 5000 og med stort set fastlimet
solhat, men ligeså snart han sov formiddags- eller
eftermiddagssøvn, havde vi god tid til den græske sol.
Selvfølgelig kun i moderate mængder, men også det havde sin
fordel: hvor jeg tidligere plejede at blive solskoldet, undgik jeg
det fuldstændigt i år.
Så efter en dejlig dag ved poolen eller stranden, vendte vi
sidst på eftermiddagen tilbage til hotellet og bruseren. I
Grækenland spiser man først aftensmad ved 21-tiden, men modsat
siestaen havde Emil ikke tænkt sig at følge den vane.
Allerede ved 19-tiden begav vi os afsted på jagt efter dagens
kulinariske højdepunkt – selvfølgelig medbringende Emils kogte
gulerødder, kartofler og broccoli i en plastikbøtte. Og nok engang
måtte vi erkende, at et otte måneder gammelt barn ikke kun er en
hindring, når man er på ferie, men også kan være en fordel.
Ingen af de gode spisesteder er nemlig fyldt op allerede klokken
syv, så vi fik som regel bordet med den bedste placering. Og mindst
halvdelen af tjenernes udelte opmærksomhed. Både fordi de ikke har
andet at lave, men også fordi et barn virkelig åbner hjerterne til
en græker, så antallet af dikke-dik fra græske tjenere var
umuligt at holde styr på.
De fleste mennesker her på kloden elsker børn, men grækerne
gør det virkelig i særdeleshed. Selv den sureste kassedame i et
græsk supermarked lyste fuldstændig op, når Emil sad i sin
klapvogn og vinkede til hende (hvornår er det sidst sket i Føtex
en fredag eftermiddag i ulvetimen, hva’?).
Rengøringsdamen på hotellet kom med blomster fra hendes egen
have til os, for "hvor der er børn, skal der også være
smukt". På et tidspunkt var vi næsten bange for, at Emils
første ord skulle blive et græsk ord, for sangen om den græske
sommerfugl blev sunget, klappet, vinket og leget i det uendelige.
Vi var godt klar over, at en klapvogn ville være mere svær at
komme rundt med end en rygsæk, så de helt store ekspeditioner på
Kreta var nærmest aflyst på forhånd. Men
vi nåede alligevel langt omkring med de offentlige busser, for selv
når de var håbløst overfyldte, var der alligevel altid lige plads
til et par med et lille
barn.
Men scooterne – disse små, herlige og vilde krabater, som man
kan leje overalt på Kreta – måtte vi alligevel lade stå. Til
gengæld havde vi hjemmefra lejet en bil, og hvis vi rullede begge
vinduer ned og slukkede for radioen, gav det næsten den samme
følelse af frihed. Vi havde taget Emils autostol med i skræk for,
at de græske ikke skulle være gode nok, og så var det ellers bare
om at komme derudaf...... men så græd Emil!
Stolen og bilen var simpelthen for varme for ham i vågen tilstand,
så vi lærte at køre ud, når han skulle sove formiddagssøvn, og
køre hjem igen, når han skulle sove eftermiddagssøvn. På den
måde vi fik set det meste af Vestkreta. Uden en grædende Emil.
Og så lige pludselig – det virkede som et par dage – var der
gået to uger, og ferien var ved at være forbi. Vi skulle først
flyve hjem sent om aftenen, men desværre skal hotelværelserne
altid forlades klokken 12, så det gjaldt om at tænke forud og
pakke de ting øverst, som vi uden tvivl ville få brug for i løbet
af dagen: bleer, ekstra sut, ekstra skiftetøj, varmt tøj til flyet
– og så selvfølgelig koge hans aftensmad. Den nåede godt nok at
blive kold inden den skulle spises, men her trådte en beredvillig
tjener igen til og varmede Emils grønsagsmos op, mens kokken
tilberedte vores sulvaki.
Nok engang sad vi forrest i flyet hjem, og nok engang fik vi alle
tre glæde af mors bryster! Emil slukkede tørsten ved dem (og
undgik propper i ørene), og far og mor undgik en træt, grædende
dreng. Så inden flyet var
nået bare nogenlunde ud over Middelhavet sov Emil, og han vågnede
først igen, da flyet satte sine landingshjul sikkert ned på
asfalten i Billund. Selv mine
forældre har overgivet sig, da de ved selvsyn på fotos og
videoptagelser har set, hvor glad og tilfreds Emil var på Kreta.
- Nåe, så skal I måske til Rhodos til næste år, spurgte min
mor, da videofilmen sluttede med at Emil smurte tzatziki på linsen.
- Næ, vi har godt nok tænkt på Vietnam, svarede jeg.
Så blev der stille i stuen.
Der er langt fra Hjerl Hede til Hanoi.
For et par bedsteforældre.....
Gode-råd-med-børn-under-2-år-på-ferie-i-Grækenland-boksen
Man kan sagtens tage på charter med små børn, man skal bare
vælge ydersæsonerne. Grækenland er bedst i april-maj og september-oktober,
men vi har også været der i juli måned uden de store varme
problemer.
Bestil rejsen i god tid. På den måde får du det hotel, der
passer bedst til dit barns behov + måske de forreste pladser i
flyet, hvor er der er plads til både ben, barn og køje.
Hvis du vil spare penge, skal du selv tage bleer med. De kan
naturligvis købes på stedet, men er ofte dobbelt så dyre. Det
samme gælder sødmælkserstatning og mad på dåse. Alle ting kan
købes i Grækenland, men er dyrere.
Tag klapvognen med og HUSK kalechen! Den græske sol er stærk og
kan nemt forbrænde små, sarte arme. Græske veje og fortorve er
ikke som de danske, så en paraply-klapvogn er ikke robust nok (du
kan heller ikke køre i strand-sand med den).
Ved de fleste større danske rejseselskaber kan du leje stort set
alt til dit barn – men prisen er også derefter. En weekendseng
på tilbud i Babysam koster ikke mere end lejemålet på en babyseng
i 14 dage.
Undgå hotelværelserne, men betal lidt mere og få en lejlighed
i stedet. På den måde har du komfur og kan lave mad til barnet,
når det er sulten. Har du rigelig med penge er det en god ide at
leje en 2 værelses lejlighed. På den måde får forældrene også
tid til sig selv om aftenen. Hvis I har en handy-sit, så tag
den med. På de små restauranter i bjergene, kender de ikke til
trip-trap stole og lignende. |