Græske drømme...
Her er en artikel, jeg engang skrev til diverse ugeaviser om
fascinationen af Grækenland.
Men pas på - måske smitter det!
Allerede inden færgen lagde til kaj, var jeg sikker i min sag:
Det her stak dybere end en normal forelskelse. Kærligheden var
total og betingelsesløs - jeg havde fundet mit andet hjemland!
Med de sidste lire ofret på en tør pizza var det nu 12 timer
siden, vi vinkede farvel til Italien. Morgensolen stod rød og
flimrende på østhimlen, da færgen "Brindisi" tudede
godmorgen til de græske havnearbejdere. Soveposen
og liggeunderlaget blev skyndsomt rullet sammen og hægtet på rygsækken
- nu ventede Grækenland forude.
Som de fleste andre unge stiftede
jeg første gang bekendtskab med Zeus’ smukke land som interrailer
i 1984. Siden har jeg hvert år besøgt dette dejlige, gæstfrie
land med mere end 2000 skønne øer. Som
tiden gik - og ryggen fik sværere og sværere ved at klare det
papirstynde liggeunderlag - skiftede jeg rygsækken og tilfældige
forelskelser ud med charterferiens luksus og en fast rejsepartner.
Min kæreste. Og senere vores søn. Og endnu senere vores datter.
Men fascinationen af Grækenland er
stadig den samme. Hvis jeg lukker øjnene og tænder for den indre
filmmaskine, ruller der straks azurblå dovne bølger op på
strandkanten, mens Dimitri’s gamle mor i sort tøj skærer
muzakaen i de rigtige størrelser og råber til barnebarnet, at han
skal hente en flaske iskold retzina.
Lugten af hav, solcreme og visne
blade fra figentræet blander sig med følelsen af uendelig frihed
og en nærmest rørende glæde over at være til og få lov til at
opleve dette andet hjemland.
Glæden over Chania’s smukke, gamle mole på Kreta, hvor vi en
septemberdag blev overrasket af en tordenskylle på størrelse med
Ødipus’ vrede. Lysten til at følge i evangelisten Johannes
fodspor, da han skrev både evangeliet og åbenbaringen som
landsforvist på Patmos. Den rislende, bedøvende fornemmelse af det
kolde vand omkring tæerne i den bælgmørke vandtunnel ved "de
7 kilder" på Rhodos. Den evigt stinkende vulkan på Nissiros,
hvor vi var med til at slagte en gris, der samme aften blev grillet
under den ældgamle platan på byens torv. Svovlbadet på Kos og det
kæmpe kors på Kalymnos, der skulle lede svampefiskerne sikkert
hjem igen. Den kæmpe-store svømmebassin med herligt varmt vand -
der senere viste sig at være havet rundt om Thassos. Grækenlands
smukkeste strand Myrto på Kefalonia, hvor filmen "Kaptajn
Corellis mandolin" er optaget.
For ikke at snakke om B.B.King koncerten en varm majaften for
foden af Akropolis og de fugtige drypstenshuler på Zakynthos. De blændende
hvidkalkede huse på Santorini og lysene fra vinduerne i de mange
pastelfarvede huse i hesteskos-byen Gialos på Simi, da færgen en
sen aften passerer det store urtårn til højre og lægger til kaj.
For mig er Grækenland som nye, friske jordbær - jeg kan
simpelthen ikke få nok.
Afrodite, Zeus, Apollon, Artemis og alle de andre guder kan ikke
tage fejl - Grækenland er Gudernes land! |
